You are here
Fysik
På Nørre Gymnasium findes faget fysik på alle tre niveauer: C-, B- og A-niveau.
Fysik på C-niveau er obligatorisk i 1.g eller 2.g.
Fokus i det naturvidenskabelige fag fysik omhandler vores forsøg på at udvikle forklaringer, tolkninger og teorier til at beskrive alt i Universet fra de mindste partikler til Sorte huller og galakser samt hvordan fysik bidrager til at forstå teknologi som sensorer i vores mobiltelefoner, scannere på hospitalet og hvordan et atomkraftværk virker.
Gennem et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikles en naturfaglig indsigt, som kan stimulere nysgerrighed og kreativitet, men også en baggrund for at forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter vedrørende spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse som klimadebatten, fordele og ulemper ved kernekraft samt paradigmeskift indenfor vores forståelse af universets opbygning og udvikling.
Fysik på C-niveau giver eleverne en grundlæggende indsigt i naturvidenskabelige arbejdsmetoder samt fysiske teorier og modeller med vægt på almendannelsen med størst fokus på emnerne bølger (lyd og lys), energi og vores verdensbillede.
Fysik på B- og A-niveau eleverne fortrolighed med væsentlige metoder, teorier, begreber og fænomener for en naturvidenskabelig beskrivelse af verden med en større inddragelse af matematiske modeller og metoder indenfor en lang række emner.
Når fysik B eller A indgår i en studieretning skal der tilrettelægges forløb sammen med studieretningsfagene, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer fysikken. Indgår fagene i en studieretning sammen med matematik skal der tilrettelægges forløb, hvor de to fag arbejder sammen om behandlingen af modeller for konkrete fysiske systemer med vægt på en diskussion af modellernes muligheder og begrænsninger, så de resultater der opnås gennem modellerne kan vurderes.
Videopræsentation af Fysik A
Videopræsentation af Fysik B
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål om Fysik som valgfag på Nørre G kan du skrive til Peter Bjerre (PB) i Lectio.
HW/LH/(CM)/13JAN21