Organisation

Organisationen på Nørre G
Nørre Gymnasiums organisation er under stadig forandring, idet vi hele tiden forsøger at tilpasse strukturen til de mål, krav og forventninger, vi selv og omgivelserne har til vores virksomhed.

Grundlæggende principper
Blandt de grundlæggende principper for Nørre G's organisation er:  
a) Beslutninger skal træffes så tæt som muligt på dem beslutningerne vedrører.
b) Organisatorisk arbejder vi med fire grundlæggende enheder, der tilsammen skal løse de samlede opgaver:
Teams/Udvalg
Karakteristisk for et team er, at det er sammensat af en række medarbejdere med forskellige kompetencer, og at det løser en kompleks opgave – ofte praktisk koordinerende opgaver – som kan have flere løsninger. Teamet arbejder over længere tid. Det gælder f.eks. lærerteamet omkring en klasse, og det gælder fagteamet og teamet omkring NV og AP.  I teamet er der rum for refleksioner over, hvordan opgaverne kan løses på forskellige måder (f.eks. pædagogik, didaktik og innovation i undervisningen). Som team henhører nogle faste arbejdsgrupper, som har overlevet fra vores tidligere organisation, nemlig Aktivitetsudvalget, Forskønnelsesudvalget og IB-udvalget. Dertil kommer FPF (fagligt pædagogisk forum), som er tæt knyttet til skolens SU.
Ad hoc-grupper
Som supplement til teams nedsættes ad-hoc-grupper, som løser begrænsede og mere entydige opgaver, eller som sætter fokus på særlige indsatsområder med det formål at få den løsning, som gruppen finder frem til, implementeret i organisationen. En ad hoc-gruppe arbejder ideelt set i en tidsbegrænset periode hen imod en løsning, som indarbejdes i organisationen, hvorefter gruppen opløses igen. Ad hoc-grupper kan opstå, hvis en gruppe medarbejdere eller ledelsen ønsker at sætte fokus på løsningen af en særlig opgave, som ikke er forankret et andet sted, og hvis der kan skaffes de nødvendige midler. 
Enkeltfunktioner
Nørre Gymnasium har en lang række forskellige drifts- og ledelsesopgaver, som varetages af enkeltpersoner. Til hver af disse funktioner er knyttet en funktionsbeskrivelse.
Samarbejdsudvalget
Dette fungerer som koordinerende organ for teams, projektgrupper og enkeltfunktioner. Samarbejdsudvalget rummer også det lovpligtige Medarbejder Indflydelses Organ. Alle er velkomne til at afprøve deres ideer i samarbejdsudvalget, der således også fungerer som reflektionsrum og koordineringsorgan.

Organisationskompleksitet
Nørre Gymnasium er dermed en meget kompleks organisation, som ikke umiddelbart lader sig fastholde i et organisationsdiagram. Der er tale om en organisationsform, som i litteraturen har mange forskellige betegnelser: ”løst koblet organisation”, ”spaghettiorganisation”, ”Ad-hoc-krati” og ”lærende organisation”. Styrken i denne form er, at medlemmerne i organisationen hele tiden er tvunget til at drøfte opgaverne og deres løsning, og dermed er organisationen i stand til at reagere hurtigt på interne såvel som eksterne behov.
Som institution anerkender vi, at organisationen tilsyneladende rummer uoverskuelighed og vi accepterer den usikkerhed, som følger heraf. Gennem ansættelse af – og udvikling af – højt kvalificerede medarbejdere, og ved at understøtte en kultur, hvor der både er plads til at begå fejl og tradition for at anerkende godt arbejde, sigter vi på at skabe en motiverende og lærerig arbejdsplads, hvor både den enkelte medarbejder og organisationen udvikler sig.
Organisationens kompleksitet reduceres bl.a. gennem Funktionsbeskrivelser, der beskriver hver enkelt funktions mål og arbejdsområder.

Ledelsens rolle
Først og fremmest er det ledelsens opgave at fordele ansvar og opgaver. Som ledelse ønsker vi desuden at støtte initiativer.
Vi søger bevidst at bruge informationsdeling og opmærksomhed som forandringsagent til at sikre et motiverende miljø, som fastholder og tiltrækker kvalificeret personale og som sikrer en god kompetenceudvikling for den enkelte.
Det er desuden et overordnet mål for ledelsen at sikre organisationen en indre sammenhængskraft, dvs. vedligeholde de løse koblinger. Det sker f.eks. ved, at den enkelte medarbejder deltager i flere teams og i fælles arrangementer. Endelig søger ledelsen at skabe variation og stress i kendte variable ved at udfordre og skabe tvivl om opgaveløsningen og derved opfordre teamet eller projektgruppen til refleksion.