You are here

Dramatik 
 på C- og B-niveau

Dramatik er et teater- og performancefag

Hvis du kan lide at optræde, udtrykke dig og udfordre dig selv, og hvis du interesserer dig for teater og performance, er dramatik et fag for dig!

Undervisningen veksler mellem teori og praksis. Vi spiller teater, går i teatret, læser dramaer, analyserer forestillinger og deres sceniske udtryk. I slutningen af året kulminerer arbejdet i de forestillinger, som vi skaber sammen.

Vi arbejder tæt sammen, og du bliver dygtig til at stille dig op foran andre. Det har en afsmittende effekt på andre fag.

På Nørre G udbyder vi dramatik på både C- og B-niveau
Dramatik C arbejder med det grundlæggende niveau, mens dramatik B stiller større krav til kompleksitet, skuespilteknik, teaterhistorisk forståelse og analyse.

På B-niveau går vi i dybden med skuespilteknik og laver to produktioner med publikum. Dramatikholdet iscenesætter og producerer selv med fokus på instruktion, scenografi, skuespil, lys og lyd.

Hvert år inviterer vi også professionelle scenekunstnere til at lave workshops indenfor skuespilteknik m.m. Vi har senest haft besøg af Teatergruppen Asterions Hus samt skuespiller, instruktør og underviser Adam Brix, som er uddannet ved The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles.

På Nørre G har vi en lang tradition for drama på B-niveau og flere af vores elever er i årenes løb blevet optaget på Den danske Scenekunstskole.

 

Faciliteter på Nørre Gymnasium

Nørre G har etableret mange fleksible øve-faciliteter, som bruges flittigt, og som bl.a. tæller et fuldt udstyret dramalokale fra 2014 med indbygget teknikrum og et større velindrettet scenerum. Udover de særligt gode lokalefaciliteter har skolen investeret i professionelle lysmixere, spots og lamper. Det giver god mulighed for udfoldelse for de elever, som har interesse i den scenetekniske del af faget. 

KULT-samarbejde

Nørre G har et godt og levende kreativt miljø, som indebærer mange store og små forestillinger. Vi tiltrækker elever fra en række efterskoler med drama og musik. Vi tiltrækker også elever fra de københavnske dramaskoler, ligesom vi er med i KULT-samarbejdet sammen med Sankt Annæ Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Ingrid Jespersens Gymnasieskole. 

   Hvorfor valgte du drama på B-niveau?
 Luna fortæller

 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du skrive til dramatiklærer Julie Skov Nikolajsen (JN) i Lectio. Til højre på siden finder du også links til læreplaner i UVM.

 

 

 

JN/NK/(CM)/11JAN21/Opdt.08MAJ23(CaR)

 

Contact
Kontakt

Julie Skov Nikolajsen (JN)

Lektor
Dansk
Drama
Musik