You are here
Solcelleanlæg på Nørre G
Solcelleanlægget, som blev opsat på skolen i marts 2022, er i rigtig god overensstemmelse med Nørre Gymnasiums status som UNESCO-skole. Anlægget er en del af et projekt om grønt iværksætteri, der bl.a. går ud på at opbygge handlekompetence ved at anvende solcelledata i undervisningen, og Nørre G har fået tildelt midler fra Børne- og undervisningsministeriets "Grøn iværksætterpulje til ungdomsuddannelser 2021".
Elevinddragelse i bæredygtighedsdagsordenen
Overordnet set ønsker Nørre G med dette projekt at kunne styrke elevinddragelsen inden for bæredygtighedsdagsordenen blandt andet gennem arbejdet i skolens udvalg for UNESCO-verdensmål og miljø. På længere sigt håber vi, at eleverne i forbindelse med projektet vil se en forbindelse med deres hverdag med solcelleanlægget på skolen og de forretningsmæssige og kreative muligheder, som ligger i den grønne omstilling. For at støtte dette, har lærere fra Nørre G været på efteruddannelse i bæredygtig undervisning (Se film fra efteruddannelsen her). Og så kan det at arbejde med beregninger på aktuelle data fra skolens eget solcelleanlæg øge motivationen for eleverne.
Data fra solcelleanlægget kan følges online
Solceller og grønt iværksætteri som klasseprojekt
I første omgang varsolcelleanlægget omdrejningspunkt for to klasser i skoleåret 2022-23. Eleverne blev ført gennem et iværksætteriforløb med fokus på vedvarende energi, hvor de bl.a. skulle arbejde med grønne forretningsideer. Klasserne opnåede et tværfagligt indblik i solcellernes økonomi, teknik, arkitektur, samfundsvirkninger, teknologiforståelse og deres rolle i den grønne omstilling.
Projektet kulminerede i foråret 2023 med en studietur for begge klasser til Berlin. Her besøgte de firmaet Aleo Solar, som har leveret skolens solcellepaneler. Under studieturen skal eleverne i en form for ”Løvens hule” præsentere deres grønne forretningsideer overfor et bedømmelsespanel. Udover virksomhedsbesøget hos Aleo Solar skal eleverne også møde grønne startups og besøge energipolitikere i Forbundsdagen samt se Tesla Gigafactory byggepladsen. Efter studieturen vil eleverne præsentere deres resultater for skolens øvrige elever.
Programmet for studieturen kan læses her.
Se vores film om studieturen til Berlin her.
Dokumenter brugt og udviklet i forløbet
Innovation: Business Canvas Model
Dokument indeholder de metoder der er brugt til idégenerering af ideer til problemstillinger.
Undervisningsforløb og undervisningsmateriale:
- Undervisningsforløbet i FyB
- Arbejdsark om solceller i Matematik B
- SRO i 2w omkring solceller og energi
- SRO i 2v - et samarbejde med matematik, kemi og fysik
Nørre G's solceller formidlet i andre medier
Vi har delt vores erfaringer i klyngen under Gymnasieskolernes klimaalliancen, hvor rektor Mette Vedel bl.a. er blevet interviewet ifm. artikler til alliancens hjemmeside.
- Gymnasieskolernes klimaalliances Nyhedsbrev nr. 11, 31. maj 2023
- Solen som energikilde
- Gode råd før I lægger solceller på taget
Desuden lavede DR P1 Orientering 7. september 2022 et indslag om Nørre G’s solceller og interview med elev Mila Filstrup Ilievski og Rektor Mette Vedel. (Ikke længere tilgængeligt)
Interviewets første fase på taget mellem solcellerne
Her kan du se filmen om opsætning og brug af Nørres solcelleanlæg. Filmen er produceret i samarbejde med projektleder Kirsten Hasberg og hendes team.
Om anlægget
Anlægget består af 402 styk højkvalitetsmoduler fra Aleo Solar, som produceres i Prenzlau lidt udenfor Berlin. Det har kostet rundt regnet 1,2 mio. kr. og har en effekt på 133 kilowatt-peak (kWp). Ifølge beregningerne vil det producere 112.000 kWh om året og dække ca. 1/5 af skolens elforbrug og dermed føre til en årlig el-besparelse på 231.800 kr. Den simple tilbagebetalingstid er beregnet til 5 år, men falder formodentlig endnu kortere ud pga. de stigende elpriser.
MJ/CM/22SEP22
Projektleder Kirsten Hasberg
Fotograf Daniel Weissensteiner