You are here
Litteraturudvalget
Holder du også af at læse og snakke om litteratur, eller kunne du måske bare interesseret i det? Så er litteraturudvalget lige noget for dig.
Hos litteraturudvalget er der plads til alle, hvad enten du blot interesserer dig for at læse, måske endda selv skriver eller begge dele. Vi er litteraturinteressede gymnasieelever fra 2g og 3g, som ønsker at komme ud over pensumet i dansk og engelsk. Da vi stadig er et relativt nyt etableret udvalg, byder vi derfor på rig mulighed for at komme med nye input og flere ideer til, hvordan vi skaber et fundament for et godt udvalg. Fordelene ved at være med i litteraturudvalget er blandt andet:
- at være en del af et fællesskab på skolen.
- at skabe relationer på tværs af årgangene.
- det er dig som er med til at bestemme dagsordenen.
- HYGGE
Vi er ikke blot en bogklub
Møderne foregår sådan, at man selv kan medbringe enten selvskrevet eller andres litteratur, som man af den ene eller anden grund har lyst til at fortælle noget om. Vi har førhen haft et tema fra gang til gang. Desuden har vi som udvalg et lånerkort og kan låne fælles bøger, som kunne være interessante at læse og kigge nærmere på. Vi forsøger at stable et møde på banen hver anden uge alt afhængigt af, hvornår flertallet kan.
Det vigtigste i vores udvalg er, at alle hygger sig, og at vi skaber et fællesskab på tværs af årgangene, derfor vil der typisk være en kop kaffe og måske et stykke kage.
Vi vil altid være åbne for nye medlemmer, hvis du pludselig skulle tænke, at litteraturudvalget kunne være noget for dig. Udvalget forpligter ikke.
Lyder dette som lige noget for dig, og kunne du tænke dig at prøve det af, så send en besked på Lectio til en af os:
- Hugo Bentsen, 3c
- Anna Bræstrup, 2w
Bibliotekaren anbefaler
CM/12SEP22