You are here
UNESCO-ugen 2025

Tak for en meningsfuld UNESCO-uge på Nørre G
I uge 38 fejrede vi på Nørre G på tværs af fag, studieretninger, årgange og uddannelser (STX og IB) UNESCOs 80-års jubilæum og satte spot på noget af det allervigtigste: Hvordan vi gennem uddannelse kan skabe håb og handlekraft hos unge i en verden præget af kriser.
- Ugen indledtes med et stærkt kickoff på FN’s Internationale Demokratidag mandag d. 15. september, hvor eleverne blev introduceret til UNESCO’s værdier og UNESCO Ungeambassadørerne, hvorefter vi hørte forfatter og journalist Christian Bennike sætte ord på den tidsånd, vi alle mærker: Fra optimisme og fremtidstro til sortsyn – og hvorfor det netop er her, vi kan finde ny drivkraft.
- Ugen afsluttedes med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag fredag d. 19. september, hvor vi bl.a. så Klimaalliancens film med Cecilie Rubow og Niklas Stenbye, og herefter hørte Anders Holst Bodin give perspektiver på klimakrisen og kunstens rolle i at skabe mening og håb. Her introducerede vi også det kommende Nørre G træ, en smuk blodbøg, som vi skal plante sammen til november, som symbol på forankring, håb, fælles handling samt forpligtelse over for fremtiden.
Og ugen kulminerede med elevernes UNESCO KlimaCafé.
Forud for ugen deltog skolens undervisere i en pædagogisk eftermiddag med oplæg af Rune Valentin Hansen, der inspirerede til handlekompetencefremmende undervisning.
- UNESCO-ugen var båret af engagement og nysgerrighed. Gennem workshops, oplæg, undervisning i fagene og elevdrevne aktiviteter arbejdede vi med spørgsmål om, hvordan vi hver især kan bidrage til positive forandringer.
Tusind tak til alle elever, undervisere, UNESCO ASP, Christian Bennike, Anders Holst Bodil, Pærfekt og KlimaAlliancen for at være med til at gøre UNESCO-ugen til noget særligt.
#UNESCOUge2025 #EducationForPeace #Handlekompetence #BæredygtigUddannelse #TogetherForPeace #UngdomOgHåb #Klimahandledag #UNESCOASP












