You are here
Nørre G fejrer UNESCO-ugen
Spændende dage på Nørre Gymnasium, hvor vi fejrer UNESCO-ugen, med fokus på futures literacy/fremtidskundskaber, kritisk tænkning og nye visioner for fremtiden – mellem, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem dystopier og utopier.
Vi er stolte af at samarbejde med følgende institutioner, der hjælper os med at forstå fremtidens vision:
- UNESCO ASP- Associated Schools Network Denmark
- Copenhagen Institute for Futures Studies
- ActualNews og Denis Rivin
- FRAK
- MC Dommedagog Klimahystaden
Denne uge understreger vigtigheden af at forstå futures literacy/fremtidskundskaber for at styrke den næste generation i at navigere i de komplekse spændinger mellem dystopier og utopier.
Mandag var der kick-off på ugen for alle i første modul. Efter en kort intro til UNESCO-ugen ”Visioner for fremtiden – mellem dystopier og utopier” var der fælles oplæg ved Thor Svanholm fra Institut for Fremtidsforskning ”Forestillinger om fremtiden – en introduktion til futures literacy og stimulering af forestillingsevnen”. Kick-off sluttede med workshop i klasserne med spillet ”The Thing from the Future”
Ugen slutter fredag med Klimahandledag. Her starter dagen med virtuelt oplæg fra Klimaalliancen med astronaut Andreas Mogensen og miljøaktivist Esther Kjeldahl, Talk af Denis Rivin ”#ActualNews - Nyheder der lindrer fremtidsfrygt”, og så planter vi et Nørre G træ sammen :-)
Klimahandledagen rundes af med klimacafé med besøg af Frak’erne, som vil give smagsprøver og sælge deres Ukrudt-sodavand, samt koncert med MC Dommedag og Klimahystaden + forskellige workshops styret af elever og elevudvalg som fx cykelreparationsworkshop, tøjbytte- workshop etc.
CB/CM/19SEP24