You are here

3. Sprog, samfund og visuel kommunikation
- med Tysk
Hvordan udvikler de alternative miljøer i Tyskland og England sig? Vil den amerikanske kultur fortsat påvirke resten af verden? Kan Tyskland holde Europa samlet? Vender England ryggen til Europa? Hvorfor er Berlin så hip? Hvordan udtrykker individer og samfund sig i forskellige lande?
Disse og mange andre spørgsmål inden for samfundsforhold, kultur, kreativitet og kommunikation bliver du i stand til at besvare i denne studieretning, hvor tysk og engelsk – de vigtigste sprog i Europa og i EU-sammenhænge – kobles med samfundsfag og visuel kommunikation/ design.
Du kommer til at lære to sprog på højt niveau og til at arbejde innovativt og kreativt med sproglige og visuelle udtryksformer. Du bruger professionelle billedprogrammer og computergrafik (som Photoshop, INdesign m. fl.) til at forstå og skabe kreative visuelle løsninger inden for arkitektur og design, ligesom der arbejdes med kulturforskelle inden for samtidskunst og mere traditionelle visuelle udtryk.
I denne studieretning bliver du god til at udtrykke dig – både skriftligt, mundtligt og visuelt. Du lærer at forstå mennesker, og hvorfor de handler og udtrykker sig, som de gør. Og du får forståelse for samspillet mellem individ og samfund i et land og på tværs af grænser.
Med to sprog på A-niveau lærer du at kommunikere og begå dig i en multikulturel verden. Du kommer på to studierejser: i 2g en udvekslingsrejse til Tyskland og i 3g et studieophold i et engelsksproget land. Prisen for de to udlandsrejser er ca. 6.000 kr. i alt. I forbindelse med klassens udvekslingsaftale, skal man være indstillet på at have en tysk elev boende.
Her er altså en studieretning med et globalt perspektiv, der både kan pege i retning af sprogstudier på fx universitet, CBS eller i udlandet, men som også kan give adgang til mellemlange uddannelser inden for kommunikations-, reklame- og designverdenen.
Studieretningsfag
Tysk Fortsætter A
Engelsk A
Samfundsfag B
Billedkunst B
Ansøgning
Vælg på ansøgningsskemaet:
Nørre Gymnasium:
Engelsk A, Tysk Fortsætter A
OBS: Du kan kun vælge denne studieretning, hvis du har haft tysk i folkeskolen i min. 3 år
Adgang til videregående uddannelser
På Adgangskortet kan du se sammenhængen mellem de fag, du har på denne studieretning og de videregående uddannelser, den giver adgang til.