You are here

KULT - Virtuel Speeddating

Engagerede elever fra KULT-gymnasierne – Sankt Annæ Gym, Aurehøj, Nørre G og Ingrid Jespersen – har stablet et virtuelt Speeddatingevent på benene, hvor elever på tværs af de fire skoler kunne genetablere social kontakt i en tid, hvor vi alle lider af "Corona-ensomhed". Eventet, som var 100 % elevinitieret, fandt sted torsdag d. 4. februar, og både Tv2 Lorry og nyhederne rapporterede om eventet.

Op til eventet havde eleverne lavet en promo-video, som blev vist d. 1. februar for alle klasser på de fire gymnasier. Da eventet gik i gang, og alle interesserede var med online, blev de tilfældigt inddelt i grupper af fire, hvor de i et breakout-room kunne snakke med hinanden. For at skyde samtalen i gang, blev grupperne tildelt nogle guidende samtaleemner, som de frit kunne forholde sig til. De fik 10 minutter til at lære hinanden at kende, inden de kom videre i et nyt breakout-room.

Speeddatingeventet var en stor succes, og eleverne håber på, at eventet kan gentages og har givet inspiration til, at andre kan få lignende gode idéer.

KULT-Speeddating_04FEB21

 

Link til TV2 Lorry’s udsendelse

 Link til Nørres Facebook, hvor TV2 Nyheders video ligger

SB/CM/11FEB21

Alle nyheder