You are here

Symposion om kærlighed anno 2025

Endnu engang har vi afholdt vores traditionsrige Symposion, hvor elever fra Oldtidskundskab og Filosofi var samlet til gilde som i det antikke Grækenland. For at sætte alle i den rette stemning var der disket op med dadler, vindruer, olivenolie og Ribena akkompagneret af toner med inspiration fra den antikke græske musik.

Sofisternes rolle var tildelt Old-eleverne. De skulle i grupper á 4-5 elever skrive en tale om Eros ("kærligheden") i Mørkhøj anno 2025 og derefter skiftes til at holde talen eller evt. vælge en fra gruppen til at holde den.

Filosofi-eleverne havde rollen som filosofferne, der udgjorde særjuryen. Ud fra bedømmelseskriterierne for et filosofisk essay brugt til Den Danske og Den Internationale Filosofiolympiade skulle de motivere og kåre en vindertale.

Bedømmelseskriterierne:
Kohærens: er der indre sammenhæng i det, de siger, eller modsiger de sig selv. Kan de holde
fokus og en rød tråd i fremstillingen af deres tanker og argumenter.
Argumentation: hvor godt og overbevisende argumenterer de for deres synspunkter.
Filosofisk viden: kendskab til nøglebegreber, centrale argumenter, centrale
positioner/filosoffer.
Originalitet: i hvilken grad har de selvstændige tanker
Relevans: taler de om det, de påstår de taler om, eller taler de om noget helt andet - som
de måske ved mere om.

 

Her er lidt billeder fra begivenheden

Symposion Kærlighed

Symposion Kærlighed

Symposion Kærlighed

Symposion Kærlighed

Alle nyheder