You are here
Spanskelever vandt videokonkurrence
Nørre G har i år deltaget i Dyrk sproget – en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever, og det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at videoen lavet af Anna, Camille, Mona og Oliver fra 3g SP dtz har vundet årets spansk-kategori i konkurrencen.
Juryen har bl.a. lavet følgende indstilling af vindervideoen:
”Denne gruppe fra Nørre Gymnasium har lavet en varieret præsentation af både deres skole, væsentlige danske kulturtræk, og så selvfølgelig nogle af de steder de spanske elever skal opleve under deres besøg. Elevernes spansk er ikke perfekt, men klart og tydeligt, og alle de deltagende har lært deres replikker udenad, så der ikke er tale om højtlæsning, hvilket vi i juryen har vægtet højt.
Selve videoen er også teknisk godt udført, og der er plads til humor, fx omkring sikkerhed på cykelstien.
Hovedpræmien til vindergruppen var kr. 5.000,-, som blev brugt til et socialt arrangement på sprogholdet som afslutning på tre gode år på Nørre G. Holdet valgte at tage til klatreparken GoMonkey i Gladsaxe, hvor eleverne fik en sjov og hyggelig eftermiddag i højderne inde, det går løs med eksamenerne.
- Ingrid Agostoni
Konkurrencen er etableret af Det Nationale Center For Fremmedsprog (NCFF). Se spanskelevernes vindervideo nederst på denne side, og se de øvrige videoer og læs mere om konkurrencen og kriterierne via NCFFs hjemmeside via dette link.
Skærmklip fra vindervideoen
Billeder fra holdets udflugt til GoMonkey
Se vindervideoen her:
IA/FJ/16MAJ2024