You are here
Nørre G's Q & A om Corona
Nørre G's ledelse har her samlet en række spørgsmål og svar om hensigtsmæssig adfærd under Corona (senest opdateret 02DEC20)
Find også vores løbende information og opdaterede retningslinjer her (senest opdateret 06APR21)
Spørgsmål | Svar |
Hvornår og skal jeg bruge mundbind? | Altid når du færdes på skolen, dog ikke i klasselokalet, når du sidder ned. Du kan bruge stof-, engangsbind eller visir. |
Hvordan bruges mundbindet? |
|
Kan jeg genbruge det blå mundbind? |
Du kan genbruge det i løbet af samme dag, hvis du folder det forsigtig med den blå side ud. Læg det i en lille ren pose. |
Hvordan holder jeg god håndhygiejne? |
|
Hvornår skal jeg vaske/spritte hænder? |
|
Hvordan kan jeg sørge for god hygiejne? |
|
Hvordan skal jeg færdes på skolen? |
|
Hvornår skal jeg blive hjemme fra skole? |
|
Skal jeg deltage i undervisningen, hvis jeg er hjemme? |
|
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er syg eller har symptomer på Corona? |
|
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er i en risikogruppe? | Hvis du er i en risikogruppe, skal du kontakte din læge for en konkret, individuel vurdering og give skolen besked, hvis lægen anbefaler, at du bliver hjemme. |
Hvornår får man tilbudt virtuel undervisning, og hvordan fungerer det? |
Hvis du er hjemsendt af skolen, har symptomer eller er nær kontakt til en syg og venter på test, skal du oplyse dine lærere om det hurtigst muligt. Du skal også skrive det under fraværsårsager. De vil derefter – så hurtigt det kan lade sig gøre – sætte virtuel undervisning i gang for dig, selvom resten af din klasse er fremmødt. Undervisningen bliver ’det muliges kunst’ og løses ofte ved at læreren eller en makker i klassen logger på teams-linket i undervisningen og informerer om opgaver. Hvis du ikke er online i undervisningen og deltager aktivt i dialog og spørgsmål, er det at betragte som værende fravær. Hvis du er syg af andre årsager end Corona, dvs. er almindelig syg mm. kan du ikke deltage virtuelt. |
Jeg er hjemsendt, fordi jeg har været tæt på en der er testet positiv. Hvornår må jeg komme i skole? | Du skal gå i selvisolation og blive testet fire dage efter du blev udsat for smittefare. Hvis denne test er negativ, må du komme skole. Du skal også testes på sjettedagen, og denne test skal selvfølgelig også være negativ. |
Min søster er hjemme, fordi hendes bedste veninde er testet positiv, skal jeg så også blive hjemme? |
Du betragtes som nær kontakt, hvis du inden for 48 timer før personen blev testet har været tæt på vedkommende på en af følgende måder:
|
Jeg synes, der er mange i klassen, der ikke tager Corona alvorligt. De hoster og spritter ikke nok af. Jeg kan ikke lide at sige det til dem, hvad gør jeg? | Du skal henvende dig til din lærer, din teamleder eller rektor. Vi vil derefter tale med klassen om det og indskærpe reglerne - uden at nævne, at du har henvendt dig. Det er rigtig godt at sige det til os, så vi kan hjælpe jer med de gode vaner. |
Jeg er testet positiv uden symptomer, hvornår må jeg komme i skole igen? | Når du ikke har symptomer, skal du være i selvisolation i 7 dage fra da du tog testen, der viste positiv. Derefter må du komme i skole. Du behøver ikke at teste igen. |
Jeg er testet positiv og har feber og lidt hoste. Hvordan ved jeg, hvornår er jeg rask nok til at komme i skole igen? | Du skal vente til du har været symptomfri i to hele døgn (48 timer), før du må komme i skole. Du behøver ikke at teste igen. |
Jeg har en morfar, der er særlig udsat. Han kommer på besøg i weekenden, skal jeg blive hjemme i ugen op til besøget? | Nej, du skal komme i skole. Men du skal passe ekstra godt på dig selv, holde afstand, vaske hænder og bruge mundbind. Også når din morfar kommer på besøg. |
Jeg har en klassekammerat, der er testet positiv. Hvorfor er det kun fem elever fra klassen, der er sendt hjem? | Når der kun er én i klassen, der er testet positiv, skal vi lave individuel smitteopsporing. Det betyder, at vi taler eller skriver med den smittede og får at vide, hvem vedkommende har været i nær kontakt med. Kun de elever sendes hjem. Hvis der er mere end én smittet i en klasse, og det er sandsynligt, at eleverne har smittet hinanden, kontakter ledelsen Styrelsen for Patientsikkerhed for at lave en vurdering af, om vi skal sende hele klassen hjem. |
Den ene af mine lærere havde visir på i dag, den næste havde ikke. Hvorfor er der forskel? | En lærer skal kun bruge mundbind/visir i klasselokalet, hvis vedkommende har mere end to klasser/hold på samme dag. |
Min familie er inviteret til sammenkomst i Portugal. Må jeg tage af sted? | Du skal tjekke Udenrigsministeriets anbefalinger. Hvis de advarer mod ikke-nødvendige rejser til landet, skal du ikke tage af sted. Hvis du alligevel gør det, skal du følge myndighedernes regler for karantæne mm. Du vil ikke få tilbudt virtuel undervisning, da rejsen er sket på trods af anbefalingerne. |
Jeg har astma, og jeg synes det er hårdt at gå med mundbind på skolen. Må jeg lade være? | Hvis du har problemer med luftvejene, lungerne eller andet, skal du spørge din læge, om du må gå med mundbind eller visir. Hvis lægen anbefaler, at du lader være pga. gener, skal du gå på apoteket og få et ’afstandsbadge’, som du kan have på, når du er på skolen – den skal du fremvise på kontoret og blive registreret. Kontoret sender besked ud til alle ansatte om, at du er fritaget fra reglen om mundbind/visir. |
Jeg har fået besked fra SmitteStop-app’en om, at jeg har været i nær kontakt, der er smittet. Jeg har ingen symptomer. Hvad skal jeg gøre? | Du skal testes én gang hurtigst muligt efter du har fået besked om smitterisiko i følge app’en. Bestil tid via www.coronaproever.dk. Man skal kun selvisolere sig, hvis man i øvrigt har symptomer på COVID-19 eller på anden måde har fået at vide, at man er nær kontakt til en smittet person. |
Jeg er lidt forkølet og har feber. Hvordan ved jeg, om det er Corona? | Hvis du har et eller flere af de typiske symptomer: feber, tør hoste, ondt i halsen eller vedvarende hovedpine, skal du blive hjemme og tage en test. Du skal skrive det til skolen og under fraværsårsager i Lectio og til skolens mail. Du får derefter tilbud virtuel undervisning, selvom resten af klassen er i skole. |
Update MV/CM/02DEC20
JB/CM/30OKT20