You are here

Orienteringsaften 2020

Så blev det tid til en af skoleårets største begivenheder – Orienteringsaftenen – hvor potentielle gymnasieelever og deres forældre kommer for at høre, hvad Nørre G kan byde på.

Aftenen blev skudt i gang for fuld musik med et nummer spillet af vores talentfulde showband.

OA19

Rektor Jens Boe Nielsen bød derefter velkommen og fortalte, hvad man kan forvente – og hvad der til gengæld forventes af én – som elev på Nørre Gymnasium. 

OA19

Ud over det faglige i skoletiden har vi også mange kreative og sociale aktiviteter og flere faglige udfordringer. Her fik rektor selskab af en lang række elever, der fortalte om flere af mulighederne.

OA20

En af de store aktiviteter, der er på programmet hvert år, er vores musikteaterforestilling. I år er titlen Unfolding Freddie, og forestillingen er baseret på Queens musik.

OA19

Der er premiere på mandag, og vi fik smagsprøver på et par numre i løbet af aftenen.

OA19

Rektor fortalte videre om livet som elev på Nørre G og fik hjælp af både Melanie fra 1w, som fortalte om at starte på gymnasiet,

OA19

og Markus fra 3x, som kunne fortælle om, hvor hurtigt tre år næsten allerede er gået.

OA19

Jens Boe Nielsen fortsatte med information om studieretninger og udvekslingsmuligheder, som er en stor del af Nørres internationale profil. Til sidst rundede han af med at opfordre til, at gæsterne både greb fat i elevguiderne og også spurgte ind ved fag- og studieretningsboderne for at få et levende grundlag for at vælgegymnasium, inden ansøgningsfristen d. 1. marts.

Til tonerne af et finalenummer fra musikteaterforestillingen fulgte gæsterne rektors opfordring og gik på opdagelse i de mange tilbud med informationer om studieretninger, fag og aktiviteter. Engagerede lærere og elever stod klar til at fortælle og guide rundt på skolen, så alle fik en god oplevelse.

OA20

Tak for en god aften. Vi ser frem til forhåbentlig at byde mange af jer velkommen som elever på Nørre Gymnasium.

Flere indtryk fra aftenen

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

OA20

 

 

 

CM/22JAN20

Alle nyheder