You are here

Elevudveksling Madrid 2023-24

Udveksling - en fantastisk mulighed

Vi, et hold på 6 elever, har været på udveksling i Spanien, Madrid 2023 i 3 uger, hvor vi hver især boede hos en spansk familie med en studerende på omkring vores alder. Vi gik i deres skole og fulgte med i deres undervisning så godt vi nu kunne. Her fik vi en del kulturelle oplevelser (og små kulturchoks) og lærte en masse om, hvordan det er at bo i Spanien, hvilket altså er langt mere anderledes end man lige skulle tro. Samtidig var vi næsten hver dag på en ekskursion både længere (heldagsture) og kortere (efter skole). Vi tog f.eks. på en guidet tur til Toledo, en by uden for Madrid som er på UNESCO’s kulturaveliste, samt Valle de los Caidos, det kontroversielle sted, hvor Franco blev begravet. Vi besøgte Segovia, hvor vi så den imponerende romersk akvædukt. Vi var også med til at se et flamencoshow, besøgte mange ikoniske museer som Museo del Prado med en enestående samling af spanske guldaldermalerier og museet for moderne kunst Reina Sofía, hvor bl.a. Picassos kendte værk Gernica befinder sig. Vi var også på en Tablao Flamenco, hvor vi så et flot flamencoshow, på et madlavningskursus, hvor vi lærte at lave paella, og meget, meget andet.

I foråret 2024, 6 måneder efter vores besøg i Spanien, kom de spanske udvekslingselever, vi boede hos, på genbesøg hos os i Danmark, hvor de skulle gå på Nørre Gymnasium. De synes det var meget imponerende og stort – nærmest luksus. Her fugte de undervisningen hos Pre-IB, hvor undervisningen foregår på engelsk, men de besøgte også vores spanskhold og deltog i vores Sprogcafé, hvor de fik mulighed for at møde en masse elever fra Nørre. Spanierne var også på kanalrundfart og på flere spændende ekskursioner, hvor de f.eks. besøgte Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet, Tivoli, Glyptoteket, Malmö m.m. Desuden var de også med til FLE og lærte en masse om vores kultur og traditioner.

Det bedste ved udvekslingen har været, at man kunne få øvet sit mundtlige spansk samt forståelse, da man hele tiden hørte autentisk spansk. Vi blev styrket både fagligt, sprogligt, kulturelt og socialt og det har været en meget lærerig oplevelse, som vi stærkt kan anbefale til andre.

Dina 3w, Ellen 3x, Mona 3t, Anna 3z, Naja 3z og Amanda 3z

Billeder fra udvkslingerne

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

Udveksling_Madrid_2023-24

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IA/CM/03JUL24

Alle nyheder