You are here
DELF diplomoverrækkelse
![](https://norreg.dk/sites/default/files/styles/node/public/news/img_0333.jpg?itok=WfJkuzUY)
Så fik franskeleverne Sofie Myken 3c, Anna Lund Nielsen 3a (ikke på foto), Clairia Dorelle Bizimana, 3m og Mila Filstrup Ilievski 3w endelig overrakt deres diplomer for bestået DELF-eksamen i fransk på henholdsvis niveau B1 og B2 niveau. Diplomet er et internationalt anerkendt diplom, som dokumenterer deres franskniveau i forhold til den europæiske referenceramme for sprog.
I april har de fire som 2g’ere ved DELF-eksamen fået testet deres lytte- og læseforståelse samt deres kompetencer i skriftlig og mundtlig sprogproduktion inden for hverdagsfransk. De har alle klaret det hele meget flot. De har trænet eksamensformen ved at følge Fransk Master Class DELF 6-8 onsdage i fjerde modul sammen med flere andre 2g fransk-elever.
I skoleåret 2023-2024 udbydes igen Fransk Master Class DELF 6-8 onsdage i fjerde modul. Denne gang vil der igen være mulighed for at tage DELF-eksamen på niveau A2, B1 eller måske B2.
FJ/JAN24