You are here
Biologi-OL 2021
- Andrea fra 3i på landsholdet
Stort tillykke til Andrea 3i, som er på landsholdet i biologi
Finalen ved årets biologiolympiade bestod i år af to prøver, hvoraf den første del blev besvaret hjemmefra d. 17. april under samme vilkår som semifinalen, mens den anden del blev gennemført på Gefion Gymnasium i umiddelbar forlængelse af træningen ved tidligere IBO-deltagere. Sidste del af prøven lå dermed lige oven i de mange skriftlige IB-eksamener, som Andrea skulle gennemføre, og hun måtte derfor melde fra til træningen og gå direkte til prøven, der blev afholdt d. 9. maj.
Der var i alt 15 deltagere til prøven, der varede halvanden time og bestod af ”multiple choice questions” og databehandlingsspørgsmål. Andrea kvalificerede sig til en landsholdsplacering sammen med tre andre elever fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby, NEXT Sukkertoppen og Skive College.
Nu gælder det IBO Challenge 2021, der på grund af Covid-restriktioner vil blive gennemført i Danmark med opgaver leveret online fra værtslandet Portugal. Programmet for det videre forløb vil blive sendt til vinderne så snart detaljerne er på plads. Der vil blive træning d. 12.-18. juli og selve IBO Challenge 2021 finder sted d. 19.-23. juli.
Andrea til IB Hat Ceremony 21. maj, hvor hun også holdt studentertalen
Andrea og Elisabeth på ekskursion til Bøllemosen med 3i HL 23. april.
Ja/CM/07JUN21