You are here
Amerikansk Valgcafé
Faglige perspektiver på USA's præsidentvalg til samfundsfags- og engelsklærernes Amerikanske Valgcafé
Engelsklærerne og samfundsfagslærerne afholdte onsdag den 6. november, på bagkant af præsidentvalget, en amerikansk valgcafé - en hyggelig eftermiddagscafé med fokus på historier fra valget, nyheder og statistik. Til caféen drøftede de fremmødte valgresultatet, reaktioner fra USA og omverdenen, og de potentielle konsekvenser for verdenssamfundet, når en af de største supermagter får ny frontfigur. Elever fra de samfundsfaglige studieretninger havde mulighed for at byde ind med korte indslag.
Engelsk- og samfundsfagslærerne havde sørget for aktiviteter i form af spil og quizzes. Der var desuden forfriskninger til de gæve, samfundsinteresserede elever i form popcorn, toast og cola til at fordøje arrangementets spændende faglige perspektiver.
FJ/EV/11NOV2024