You are here
SU
Information om SU
Du kan få alle oplysninger om SU på en ungdomsuddannelse på www.su.dk. Din studievejleder kan hjælpe dig med at forstå reglerne.
Hvordan får jeg SU?
Du skal søge og lave ændringer i din SU i minSU på www.su.dk. Du kan søge SU, når du er optaget på en uddannelse – dog tidligst 1 måned før studiestart, og tidligst en måned før du er berettiget til SU. Du kan få SU fra kvartalet efter, du er fyldt 18. Læs på www.su.dk, hvorledes du ansøger digitalt.
Hvad er betingelserne for at få SU på en ungdomsuddannelse?
Du skal være fyldt 18 år.
Du skal være studieaktiv.
Du modtager ingen anden offentlig støtte beregnet på at dække dine leveomkostninger.
Du skal være dansk statsborger eller berettiget til at modtage støtte (se under udenlandsk statsborger på www.su.dk og find reglerne for ligestilling med danske statsborgere). Hvis du er udenlandsk statsborger, skal du udfylde et ekstra skema ud over ansøgningsskemaet.
Hvornår får jeg SU, når jeg har søgt digitalt?
Man får SU kvartalet, efter man er fyldt 18 år (januar, april, juli, oktober).
Der går normalt op til ca.1 måned, fra ansøgningen er sendt af sted, til pengene er på din konto. Der kan dog gå længere tid, hvis der er mange ansøgninger, eller hvis særlige forhold omkring din ansøgning skal undersøges. Udbetalingen sker automatisk til din Nem-konto. Kontakt din bank, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en sådan.
Kontakt din studievejleder, hvis din SU udebliver.
Hvad skal jeg være opmærksom på omkring SU?
Du får automatisk SU som hjemmeboende, når du går på en ungdomsuddannelse – også selvom du måske er udeboende.
Hvis ganske særlige forhold gør, at du er nødt til at være udeboende, kan du søge dispensation fra denne regel. Tal med din studievejleder INDEN du udfylder det digitale ansøgningsskema.
Du skal betale skat af SU ligesom af andre indtægter. I din ansøgning bliver du bedt om at angive, hvordan der skal trækkes skat af din SU – om du f.eks. vil bruge dit frikort. Husk, at du skal ændre din forskudsopgørelse, når du modtager SU. Det er vigtigt, at du betaler din skat, så du ikke senere skal betale restskat og renter!
Tildeling af SU er afhængig af dine forældres indtægt, indtil du er 20 år. Der er en øvre grænse for, hvor meget dine forældre – og du selv – må tjene for at få tildelt midler ud over minimumsatsen. Check selv grænserne for forældreindkomst og egenindkomst på www.su.dk.
Der er en garanteret minimumssats på ca. 1.200 kroner.
Hvor kan jeg få mere at vide om SU?
Du kan finde alle oplysninger på www.su.dk, og det er vigtigt at tjekke siden, før du søger.
Information about SU for IB students
Find information in English in the blue IB World School Section here.