You are here

Kemi A på SDU

 

Den 9. februar var Kemi A-holdet på ekskursion til Syddansk Universitet i Odense, hvor klassen blev vejledt af universitetsstuderende fra farmacistudiet. Dagen bestod af foredrag og laboratoriearbejde, hvor eleverne fik lov til at komme helt tæt på udviklingen af lægemidler. Eleverne blev sat ind i en case, hvor de skulle syntetisere et fiktivt lægemiddel mod en smitsom sygdom, som unge danskere var ramt af. Med deres faglige viden tog de kitler, handsker og sikkerhedsbriller på, og i laboratoriet fremstillede de deres helt eget lægemiddel og fik overført stoffet til kapsler.

Projektet gik under titlen ’Fra idé til pille’ og havde til formål at give eleverne en autentisk oplevelse af lægemiddelindustrien og den proces, som diverse forskere på universiteter eller i det private erhvervsliv går igennem for at fremstille lægemidler og medicin.

 

 

 

CaR/20MAR23

 

Alle nyheder