You are here

Sprogfagenes værdi

Denne uge besøgte Camilla Stendevad Christensen Nørre G. 3a’s engelskhold og Nørres nye gruppe ’Sprogambassadørerne’ deltog ved Camillas foredrag om, hvordan sprogfagene er med til at skabe værdi i erhvervslivet.

Hun fortalte bl.a. om, hvordan hun har brugt og bruger sine sprogkompetencer til fx at undgå, at der opstår afgørende misforståelser og til at skabe tillid til handelspartnere i hele verden, da disse ofte ikke taler engelsk.

Foredraget var en af de første af de kommende aktiviteter for og med Nørres Sprogambassadører. Gruppen vil fremover fungere som ambassadører, der har til opgave at styrke den sproglige identitet på Nørre G samt fremme interessen for sprog blandt skolens elever. Deres næste aktivitet er allerede d. 30. septemberskal gruppen besøge Europa-Huset og høre om EU’s institutioner og sprogpolitik for at få et indblik i sprogs rolle i international politik.

Camilla Stendevad Christensen er Indkøbs og Udviklingschef ved FDB Møbler og har en meget interessant og stærk sproglig profil, idet hun har en kombineret uddannelsesmæssig baggrund, der består af en kandidatgrad i kinesisk med tilvalg fra økonomi (polit) samt en HD i Supply Chain Management + BA-studier i fransk ved Åbent Universitet på Københavns Universitet.

Læs mere om Sprogambassadørerne her på hjemmesiden.

Indtryk fra foredraget

Sprogforedrag_01SEP20

Sprogforedrag_01SEP20

Sprogforedrag_01SEP20

 

 

CM/CL/03SEP20

Alle nyheder