You are here

Tysk-A-elever i Berlin

Nørre Gymnasiums 3.g-elever med tysk på A-niveau har i januar været på studietur til Berlin.

Det var tre dage, hvor det tyske sprog skulle bruges, den bedste Currywurst findes og tysk erindringskultur undersøges.

Det faglige program havde fokus på, hvordan Tyskland i dag forholder sig til fortiden. Vi var f.eks. på rundvisning i det tidligere Stasi-fængsel Hohenschönhausen, vi gik langs Bernauer Strasse (et mindesmærke for Berlinmuren), eleverne holdt oplæg om forskellige mindesmærker, og vi så filmen ”Als Hitler das rosa Kaninchen stahl”, som lige er kommet i biograferne.

Derudover var der også god tid til og rig mulighed for at træne sproget og opleve byen sammen med gode holdkammerater.

Citater fra eleverne viser, at de havde en rigtig god tur:

”Vores tur til Berlin bød på en masse spændende oplevelser. Om formiddagen oplevede vi en masse kulturelle ting om Tysklands historie (blandt andet Stasi-fængslet og Holocaust mindesmærket). Der var selvfølgelig også lidt fri leg, så man på egen hånd selv kunne gå på opdagelse i byen. Alt i alt, var det en skøn og lærerig tur, som rystede holdet bedre sammen.”

"3 skønne dage i Berlin, hvor vi som klasse kom tættere på hinanden og fik et godt indblik i Berlins kultur og fortid". 

”Jeg så en ung fyr i toget med to tunger! Jeg spurgte på tysk, om jeg måtte se hans tunge, hvorefter vi havde en samtale på tysk. Hvor er det vildt at man kan tale med og forstå en rigtig tysker!”

”Det var meget givende og lærerigt at både kommunikere, lytte og læse så meget på tysk på så få dage. Det har virkelig gavnet mig.” 

”Berlin var en virkelig fed oplevelse - det var spændende at få brugt sproget, samt opleve kultur og historie på helt nært hold”.

 

Indtryk fra turen

3gTyskA_Berlin_2020

3gTyskA_Berlin_2020

3gTyskA_Berlin_2020

3gTyskA_Berlin_2020

3gTyskA_Berlin_2020

3gTyskA_Berlin_2020

 

 

NW/CM/28JAN20

Alle nyheder