2x

Island

2014

2x på Island

Programmet for turen kan læses her.
De følgende tekster er skrevet af elever fra 2x efter deres studietur til Island:

#GejserGoodness
Af Svend Krøjer, Joakim Madsen og Mads Fencker, 2x

3, 2, 1, smiiiiil. Hele 2.x forsøger at sætte det naturlige smil på læberne i en situation fuld af forventning. De kan nærmest mærke jordens vibrationer, idet der bygges op til en af naturens store præstationer. Luften er tung af spænding og vanddamp, imens tiden nærmer sig et uundgåeligt øjeblik. 

Så sker det. 

En 40 meter høj vandsøjle springer op fra den hede islandske undergrund og sprøjter kogende vand for fødderne af de fascinerede studerende. Spændingen bliver udløst, idet de spjætter af benovelse og prøver at indkapsle deres ungdom i et storslået selfie. Gejseren sætter scenen i det billede, som de håber på kan høste dem massive mængder likes på diverse sociale medier, men det er ikke bare likes og anerkendelse, som dette moment handler om. 

På mange måder er tidspunktet, hvor gejseren når sit højdepunkt også et højdepunkt for de unge mennesker, der febrilsk forsøger at indfange naturen i sin egen arena. I livets forår går tiden hurtigt, og for de potente studerende synes hvert et moment flygtigt, og kameralinsens evne til at forevige disse øjeblikke er uvurderlig. Midt i den barske islandske natur, der dikterer livet for de 320.000 islændinge, står Nørre G´s spydspids og holder den foranderlige natur og livet over for en ligeså foranderlig moderne kultur og dens teknologiske finurligheder. 

Der opleves meget vel lykke i dette øjeblik, og om dette sagde Aristoteles, at lykken er så vigtig, at det transcenderer (overstiger) alle andre verdslige hensyn – og hvis #GejserGoodness ikke er lykke, så ved denne redaktion ikke, hvad der er. 

Ude I Ingenting 
Af Ahin Rashu 2.x

” Mælkevejen er en gade i en lille fiskerby, 
skæbnen et net der lægger sig over husene, 
vi skåler med havdyb imellem os.”
(Einar Mar Gudmundsson)

Island er på mange måder et mysterium, både når man taler om natur og mentalitet. Island er berømt for sine frygtindgydende vulkaner, klippelandskab, overvældende gletsjere og mystiske varmekilder. Når flyet nærmer sig det islandske fastland, bliver man øjeblikkeligt distraheret af de overvældende gletsjere, der strækker sig langt bag de store hvide skyer. Da vi begynder at nærme os Keflavik Lufthavn bliver gletsjerlandskabet erstattet af uendeligt mange sorte klipper og små snoede veje, der holder de små samfund i kontakt med civilisationen. Området omkring Keflavik Lufthavn ligner tilsyneladende et uendeligt landskab af mørkt og størknet lava. Den barske og måneagtige natur gjorde et mærkeligt indtryk på mig. Her langt væk fra alting, følte jeg pludselig en indre tomhed samtidigt med, at jeg fik et større indblik i min egen identitet. Mit sind bevægede sig i en utrolig dynamisk retning og tanker dukkede op som aldrig før. Pludseligt gik det op for mig, hvordan den islandske natur har påvirket Islændingenes mentalitet og væremåde. Islands sjæl ligger derude i ingenting. De store og tomme arealer mellem de små fiske- og bonde samfund vidner om nødvendigheden af, at individet skal være selvstændigt og stærkt. 

Trafikpropperne i hovedstaden Reykjavik, er en stor kontrast til den ensomme og smukke natur. Reykjavik er en meget hyggelig og internationalt præget by, hvor man bl.a. støder på forskellige restauranter, cafeer og barer. Dog kan man også mærke konsekvenserne af den økonomiske krise tilbage i 2008. Byggepladserne og de engang mange kæmpekraner er væk. De tomme forretningslokaler venter på at blive lejet ud. Den lave islandske kronekurs ses, som en desperat handling fra regeringens side om at øge turismen. 

2.x’s saga
Skrevet af Nuno, Ida og Rikke fra 2.x 
På statsminister Helle Thorning-Schmidts tid tog 29 fra det danske land på en meget lang vandretur. De kom fra Nato-basen, bygning 744 i Keflavik, og de var en afholdt flok; alle var de lovende unge mænd og meget fagre møer. Det var Olafur Thorstensòn, søn af Thorsten og Gudrun fra Reykjanes-halvøen, der havde sovet uroligt natten før og drømt en drøm om de 29 fra 2.x. Olafur var af kraftig bygning og iført bukser, der kunne forvandles til shorts, og fortalte lederen af flokken, Mette Rudesdottìr, om sin drøm:”De 29 skal ud på en færd, en 16 km’s vandring, der afsluttes i bestigning af bjerget Thorbjarn uden for Grindavìk.” Mette turde ikke modsige hans ord og forudsigelse, og beordrede at flokken tog af sted med det samme. Langs et kabel drog flokken af sted. Over sten og mos og forbi et geotermisk anlæg med en ildevarslende lugt af svovl og død. Thorbjarn var nær og flokken hvilede deres trætte legemer og holdt et gilde med Yduns æbler og genvandt deres kræfter. Nu var de klar til at stå ansigt til ansigt med Thorbjarn. 
De kvædede et kvad:
”Bjerget vi så, bjerget vi beste’
blyen i vores ben, vi ikke kan li’
Men kæmpe vi må, og udfordringen bestå
vi må videre gå og gå.”
De nåede toppen af bjerget og ned til Grindavìk hvor de samledes ved Nettó, og besluttede at tage på café Duus ved Keflaviks havn senere den aften. Olafurs forudsigelse om de 29’s vandring var nu gået i opfyldelse og hermed ender 2.x’s saga.