You are here

3g Spansk
Malaga
2024

Fra d. 22.-25. september har spanskelever fra 3.a og 3.t været på en spændende og meget lærerig sprogrejse til Malaga, hvor de har boet i nogle små lejligheder midt i den gamle by. Her har eleverne gået på sprogskole et par timer om dagen, arbejdet som frivillige i NGO’en Angeles Malagueños de la Noche, hvor de har lavet og udleveret mad til udsatte borgere. Det var på mange måder en interessant "hands on" oplevelse, som gav eleverne et dybere og mere komplekst indblik i en anden virkelighed samt nogle af de sociale, økonomiske og kulturelle problemstillinger der arbejdes med lokalt.

På turen havde eleverne også en hyggelig Meetup med nogle lokale unge med forskellige social, kulturel, etnisk og religiøs baggrund. Denne ”kulturel speeddating” på spansk, gav eleverne mulighed for at tilegne sig viden om spansk ungdomskultur og unges generelle livsvilkår. Nogle af emnerne som eleverne snakkede om, var bl.a.  hvordan miljø- og klimaforandringer påvirker Spanien, fritidsinteresser, diskrimination, turisme og kulturelle forskelle.

Desuden besøgte vi Museo Picasso og Mercado Central de Atarazanas, hvor eleverne gik på opdagelse på markedet og løste nogle små opgaver. Vi var også på en lille byvandring, hvor vi talte om Malaga og Andalusiens historie og så det gamle romerske teater El Teatro Romano, den mauriske middelalderfæstning Alcazaba ogkatedralen Santa Iglesia Catedral Basílica de la Encarnación (”La Manquita”).

Som led i at gøre vores studietur lidt mere bæredygtig tog vi på skraldejagt på Playa de la Malagueta, hvor eleverne også fik mulighed for at tage en lille dukkert.

Som afslutning på vores tur spiste vi tapas sammen på en hyggelig restaurant og nogle af eleverne så også et Flamencoshow på en klassisk Tablao Flamenco med masser af passion, energi, sensualitet og temperament.

Det var en fantastisk sprog- og dannelsesrejse. 

Indtryk fra turen: 

Malaga_2024

Malaga_2024

Malaga_2024

Malaga_2024

Malaga_2024

Malaga_2024

Malaga_2024

Malaga_2024

 

IA/STC/OKT2024