1b

Berlin/Paris

2014

Sproglige udfordringer i Berlin
Af Marianne Møllgaard Madsen, 1b

Den gule sporvogn suser forbi, indbydende butikker er placeret på rad og række og et mylder af forskellige mennesker går gaderne tynde. På hjørnet af en typisk storbygade i den tyske hovedstad Berlin ligger Goethe Institut Berlin. En tysk sprog- og kulturskole, der i de næste fem dage skulle være omdrejningspunktet for 13 tyskinteresserede elever fra Nørre Gymnasium.

Vi står foran sprogskolen, det er mandag eftermiddag og undervisningen skal til at begynde. Men det er en skoledag, som ligger langt væk fra de trygge rammer i klasseværelset på Nørre G. Med forventninger om en disciplinær tysk skole og en formel tiltale, samt en usikkerhed omkring undervisningens forløb, hersker en nervøs og spændt stemning. Vi træder over dørtærsklen, finder vej til det lokale, vi skal være i, og sætter os. Forløsningen sker, da lyden af en trampen fra et par høje hæle nærmer sig. Den tyske lærerinde Susanne Küster træder ind i lokalet, hvor tyske retskrivningsordbøger står klar på bordene. ”Nur deutsch” udtaler hun og påpeger, at al kommunikation de næste fire timer, og de resterende fem dage, naturligvis foregår på tysk. Efter en kort introduktion må vore forventninger falde til jorden: Fru Küster bliver til Susanne, og skolebænken udskiftes med innovative øvelser og lærerige lege.   

I tysk glatføre
Uden undertekster eller muligheden for at spole CD’en tilbage, må vi slå ørerne godt ud i håbet om at kunne følge med, og uden danske ordbøger, må vi udnytte vores minimale ordforråd bedst muligt. Dette resulterer ofte i, at vi kommer på dybt vand, når opgaverne byder på diskussioner og sætninger. Ordet ”øh” er uden tvivl det hyppigste, og følelsen af at mangle tyske ord, hvilket sker mange gange, kan sammenlignes med Bambis allerførste tur på isen: Nybegynder, usikker og hjælpeløs. Dette styrker ikke ligefrem selvværdet, men på turen hjem med den tyske S-Bahn, blev en ufrivillig overhøren af en samtale mellem et tysk venindepar til dagens højdepunkt, da den ledte til en nogenlunde forståelse, og det hårde arbejde havde båret frugt.

Opholdet på sprogskolen og i Berlin var til tider en stor udfordring, tilnærmelsesvis den største i vores spæde tysk-karriere. Samtidig var det en øjenåbner: Hjemme på gymnasiet kan vi lære nok så meget teori, og slå nok så mange ord op i ordbogen, men i mødet med den tyske storby og sprogskolen, er det sproget i praksis, der er det vigtige.   

I sidste uge besøgte vi, franskholdet i 1.b på Nørre Gymnasium, Paris for at udvikle os, både sprogligt og kulturelt. 
Af Helena M. Novak & Alberte F. Hansen, 1b

Da vi landende med flyet og tog vores kufferter, stod vi på Roissy bussen ind mod byen. I bussen blev vi mødt af et velkommen på syv forskellige sprog, der fløj gennem højtaleren. Der sad folk rundt omkring os og snakkede forskellige sprog, og det var svært at lade være med at prøve at følge med. Vores sproglige udvikling begyndte allerede her. 

Sprogskolen var fra 9-13 hver dag, og lærerne snakkede udelukkende fransk. Første dag blev vi fordelt ud på forskellige hold alt efter vores niveau, og blev på den måde blandet med andre mennesker fra andre lande og kulturer. Det var på ingen måde tilladt at tale engelsk i timerne, så man var nødt til at kommunikere udelukkende via fransk. Det gav en bedre forståelse for sproget og man fik hørt forskellige måder at udtale det franske sprog på. 

Vi blev kastet ud i situationer under hele turen, hvor fransk var den eneste udvej. Hver dag fik vi tid til at gå rundt i Paris uden lærer, så det var overladt til os selv at finde vej og købe mad. Det gjorde at vi lærte at bruge sproget og udvide vores ordforråd. Samtidig fik vi egen oplevelser af kulturen og hverdagen i Paris. 

Vi så både Paris fra gode og dårlige sider. Vi mødte mennesker, der hjalp os med at finde vej, og vi så mennesker, der ignorerede en slåskamp mellem hjemløse. 

Hele oplevelsen har givet os en følelse af, at vi er selvstændige mennesker, og at Nørre Gymnasium og vores lærer har tillid til os, og vores evne til selv at finde rundt i et fremmed land. Det har lært os, at det er noget helt andet at opleve et sprog i dets hjemland i stedet for at sidde hjemme i et klasselokale. 

Turen til Paris gjorde mig bedre til fransk
Af Aleksandra Milanovic 1b Nørre Gymnasium

Studieturen til Paris med klassen bød på personlig udvikling og styrkelse af det franske sprog i praksis.

Engelsk er forbudt!
« Non ! Pas l’anglais, s’il vous plait, madame ! « siger min lærer og holder øje med, at jeg ikke fortæller min tyske klassekammerat, hvad ordet timide betyder på engelsk. Hele ugen på sprogskolen i Paris måtte vi kun tale fransk – selv når et ord skulle forklares til os, blev det fortalt på fransk og ikke engelsk. 

Fransk overalt i verden
Engelsk er i dag et universalt sprog, som anvendes af mennesker verden over. Om det så er til at holde møde med sine udenlandske partnere eller for at bestille en café latté mocha på Starbucks i New York. Men når man lærer et andet fremmedsprog end engelsk, så får man åbnet flere muligheder. Ikke kun på uddannelsesplanet, men også kulturelt, hvor man kan bygge broer. 

Med et andet fremmedsprog kan man nå ud til folk, der netop ikke kan/har lært engelsk. Hvis man tager sproget fransk som et eksempel, har mange lande været franske kolonier. Store dele af Afrika, Nordamerika og endda i dele af Asien bliver der talt fransk som modersmål eller andet sprog. 

Bedre udvikling når støttebenene fjernes
For mig er sprog vigtigt for at forstå andre mennesker, men sprog er også et interessant fag. En af fordelene ved min linje på Nørre G er, at vi har to studieture, hvilket gør at jeg kommer til at anvende mine sproglige kundskaber i praksis. Med den første studietur vel overstået kan jeg se, at jeg har rykket mig meget i forhold til før turen. Jeg har fundet ud af, at jeg kan meget mere, når mine støtteben bliver fjernet. Studieturen har givet mig et indblik i den franske kultur og givet mig lyst til at fortsætte med det jeg brænder for: sprog.