You are here

Information om Corona

10AUG21
Nyt skoleår - ny start

Vi kan nu undervise alle gymnasieklasser på skolen, og eleverne kan frit færdes på tværs af klasserne og på fællesarealerne. De tidligere gældende afstandskrav gælder ikke længere, og det vil således være muligt at modtage undervisning på hold med elever fra forskellige klasser. P.t. er det kun forsamlingsforbuddet på 500, der stadig er gældende indtil 1. september.

Covid-19 er desværre ikke helt forsvundet endnu. Det betyder, at vi alle fortsat skal være opmærksomme på at undgå smittespredning. Dvs. at de almindelige anbefalinger om håndsprit, håndvask, host og nys i ærmet stadig skal følges. Fællesarealer og lokaler vil således fortsat være udstyret med sprit, ligesom der i lokalerne vil forefindes papirruller og særlig sprit til aftørring af overflader. Se mere her: https://www.sst.dk/da/corona/forebyg-smitte/generelle-raad

Det er ikke længere et krav at bære mundbind, men hvis man ønsker det, er man velkommen til det – og det skal respekteres af alle. Hvis man ikke er vaccineret, henstiller vi til, at man fortsat bliver testet to gange om ugen.

Vi anmoder også om, at de almindeligt gældende regler i forbindelse med fare for smittespredning følges. Det vil sige, at hvis man har symptomer på COVID-19, er blevet konstateret positiv eller har været i nærkontakt med smittet, skal dette meddeles til rektor/vicerektor hurtigst muligt.

Fremover er man som udgangspunkt kun nær kontakt i følgende tilfælde:

  • Hvis man er bofæller
  • Ved direkte fysisk kontakt
  • Sammen inden for 1 meter i mere end 15 minutter
  • Sammen inden for 2 meter ved sang, råb, fysisk anstrengelse, lukkede rum med dårlig ventilation

 

 

21MAJ21
Eleverne er tilbage til fysisk undervisning/eksamen på fuld tid
 

 

09APR21
Eleverne er tilbage til fysisk undervisning på 50% tid

Efter et par uger med udeundervisning inden påskeferien, er eleverne nu tilbage til fysisk undervisning i klasseværelserne på 50% tid. Dvs. at halvdelen af klasserne er på skolen i lige uger og den anden halvdel i ulige uger. De uger, hvor de ikke er på skolen, foregår undervisningen virtuelt.

Der er krav om fremvisning af negativ Corona-test på maks. 72 timer for at kunne møde fysisk på skolen. For at gøre det nemmere at leve op til kravet, har Nørre G etableret et testcenter på skolen for elever og lærere.

Find mere information om de gældende retningslinjer - de generelle, dem for test og dem for håndtering af elever med symptomer - samt det seneste brev fra Børne- og undervisningsministeren til højre på denne side.

08DEC20
Eleverne hjemsendes

Statsministeren har d. 7. december meldt nye restriktioner ud for bl.a. Københavnsområdet.

Det betyder, at alle elever på Nørre G sendes hjem til virtuel undervisning fra onsdag d. 9. december og i første omgang til og med 3. januar 2021. Der er naturligvis stadig juleferie fra fredag d. 18. december til og med søndag d. 3. januar.

Det er vigtigt, at alle tager ansvar og bakker om de nye restriktioner. Vi vender løbende tilbage med flere informationer.

 

24NOV20
Der er ændret i definitionen af nær kontakt i Sundhedsstyrelsens folder fra 24NOV20

HVORNÅR ER JEG NÆR KONTAKT?
Du betragtes som nær kontakt, hvis du inden for 48 timer før personen blev testet, har været tæt på vedkommendepå en af følgende måder:

  • Du bor sammen med personen
  • Du har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram)
  • Du har haft ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter  (f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde eller delt vandflaske m.v.)
  • Du har i mere end 15 minutter været tæt på en smittet person inden for 1 meter (f.eks. ved samtale)
  • Du har i mere end 15 minutter været sammen med en smittet person inden for 2 meters afstand i en af nedenstående situationer:

    - Aktiviteter med kraftig udånding, f.eks. sang, høj tale eller råb
    - Aktiviteter der indebærer fysisk anstrengelse, f.eks. fitness eller yoga
    - Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation

Læs mere i SST’s folder

29OKT20
Torsdag d. 29. oktober 2020 træder nye forholdsregler ift. Corona i kraft. Her summeres, hvad der fortsat gælder, og hvad der kommer til at gælde:

Dette gælder fortsat
Bliver man smittet med Corona, skal man straks ringe til skolen og oplyse det. Man skal også oplyse, om skolen må videregive jeres navn, så andre kan blive opmærksomme på, om de har været i risiko for at blive smittet.
Har man været i nær kontakt (fysisk berøring eller mindre end en meter fra vedkommende i mere end 15 min.), skal man isolere sig hjemme, sørge for at blive testet og først komme på skolen igen, når man får svar om, at man er negativ.

Skolens ledelse er i kontakt med Styrelsen for patientsikkerhed, når der sker udvikling af Corona i en klasse. Her vurderes det, om der er for mange, som er testet positive, og for mange, som har været i nær kontakt, og om man skal hjemsende klassen.

Nye tiltag ift. Corona pr. torsdag d. 29. oktober 2020

Mundbind eller visir bæres af alle
på alle gang- og fællesarealer fra torsdag, men må tages af, når man sidder ned, i klassen, i foyeren eller kantinen. Elever er selv ansvarlige for at medbringe mundbind. Lærere skal desuden have mundbind eller visir på i klasselokalerne hele dagen, hvis de har tre moduler eller mere med forskellige klasser.

Forskudt frokost for 1g og pre-IB
Målet er, at vi mindsker trængslen på gangene, foyeren og i kantine i spisefrikvarteret. Vi indfører tidlig frokost for 1g og pre-IB, således at 2. modulet deles i to cirka lige store dele, afbrudt af frokost. 2.g/2i og 3.g/3i modulerne påvirkes også minimalt. Skemaet vil derfor indtil videre se således ud:

Modultider 1g og Pre-IB

  • 8.00 – 9.40                  1. modul
  • 9.55 – 10.45                2. modul
  • 10.45 – 11.15               Frokost
  • 11.15 – 12.00               2. modul – resten af 2. modul
  • 12.05 – 13.45               3. modul
  • 13.55 – 15.35               4. modul
  • 15.40 – 17.20               5. modul

Idræt kan køre igennem efter normalt skema, så modulet ikke skal afbrydes af pause.

Modultider 2g, 3g., 2i og 3i

  • 8.00 – 9.40                  1. modul
  • 9.55 – 11.35                2. modul
  • 11.35 – 12.10               Frokost
  • 12.10 – 13.50               3. modul
  • 13.55 – 15.35               4. modul
  • 15.40 – 17.20               5. modul

Det er ikke muligt at ændre selve modulerne i Lectio, så det er vigtigt, at alle husker tiderne og overholder dem.

Derudover minder vi om, at alle bør indlede modulerne med at sørge for afspritning af borde. Dette er naturnødvendigt et ansvar, som ligger hos lærere og elever i klasseværelserne. Sprit og papir forefindes i alle lokaler.

På vegne af ledelsen
Jens Boe

Læs Undervisningsministeriets Nyhedsbrev om COVID-19 til udbydere af ungdomsuddannelser her.

02OKT20
Alle elever sendes hjem til virtuel undervisningi uge 41. Læs mere her

23SEP20
Vi har modtaget et brev til alle forældre på ungdomsuddannelserne sendt fra Børne- og Undervisningsministeriet. Læs brevet fra UVM her

 

18SEP20
Vores retningslinjer er tilrettet efter sundhedsstyrelsens seneste udmelding. Læs skolens reviderede retningslinjer her.

 

17SEP20
Vi har modtaget et brev til alle forældre på ungdomsuddannelserne sendt fra Københavns Kommune og underskrevet af Overborgmester Frank Jensen og Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling Læs kommunens brev her.

 

09SEP20
På baggrund af nedenstående har vi tydeliggjort skolens retningslinjer ift. COVID-19. Opdaterede regler pr. 18SEP20 ovenfor.

 

07SEP20
På introturen til Sønderborg blev en elev syg og sendt hjem. Efterfølgende blev hun i slutningen af sidste uge konstateret COVID-19 positiv. Hun er formodentlig blevet smittet i løbet af sidste weekend. Hun har derfor ikke været på skolen, mens hun har været smittet.

Hendes klasse – og for en sikkerheds skyld også de to klasser, som boede på samme vandrehjem – blev sendt hjem fredag med henblik på at blive testet. 

Vi mener derfor ikke, at der er grund til særlig bekymring. Men der er stadig grund til at overholde alle skolens regler om afstand, afspritning mv. Skolen har nu ansat en person, som alene skal afspritte alle kontaktflader hver dag. Det er således fortsat vigtigt, at vi opfører os meget forsigtigt.

Jens Boe Nielsen

Rektor

 

 

 

CM/07SEP20/Opdatering 09SEP20/Opdatering 17SEP20/Opdatering 18SEP20/Opdatering 23SEP20

Alle nyheder