You are here

SRP
Studieretningsprojektet

OBS: SRP skal afleveres elektronisk som PDF på Netprøver.dk. Det skal gøres inden kl. 9.50 onsdag d. 20. december 2017.

I 3.g skal du skrive et studieretningsprojekt (SRP). På Nørre G ligger skriveperioden op til juleferien.

Formålet med studieretningsprojektet er, at du arbejder selvstændigt med at fordybe dig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til din studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal du demonstrere, at du er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at du er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag.

Studieretningsprojektet skal skrives i 2 fag. Du skal inddrage et af dine studieretningsfag på A-niveau. Har du hævet dit studieretningsfag fra B-niveau til A-niveau gælder dette selvfølgelig også som et studieretningsfag på A-niveau.
Dette skal du kombinere med et af dine øvrige fag, du har på mindst B-niveau. Dette fag behøver altså ikke at være et af dine studieretningsfag.

Du kan også vælge at skrive i ét fag. Hvis du skriver i ét fag, så skal det være et af dine studieretningsfag, der fra begyndelsen er indgået i studieretningen på A-niveau. Det betragtes i bekendtgørelsen som en undtagelse at skrive i ét fag, og der skal formuleres en begrundet ansøgning, der sendes til skolens ledelse. 

Her på siden kan du downloade en dato-oversigt over SRP og en beskrivelse af forløbet.