You are here

Karakterer

Karaktergivning og bedømmelseskriterier – information til elever

Karakterskalaen er absolut, dvs. at der ikke skal tilstræbes et bestemt gennemsnit for den enkelte klasse eller årgang. Bedømmelsen af den enkelte elev er baseret på et professionelt, fagligt skøn ud fra en samlet vurdering af elevens faglige niveau og præstationer.

Årskarakterer er medtællende og kommer på beviset sammen med eksamenskaraktererne
Hvis en elev har (haft) det samme fag på flere niveauer, er kun årskarakteren på fagets højeste niveau medtællende. Årskaraktererne på de lavere niveauer samt standpunktskaraktererne er vejledende. 

Der aflægges 9 prøver (inkl. SRP og AT-eksamen). Gennemsnittet beregnes på grundlag af samtlige års- og eksamenskarakterer.

Bevisets gennemsnit
Der beregnes et vægtet gennemsnit på beviset, idet C-niveauer vægtes 1, B 1,5 og A 2. Fag med både mundtlig og skriftlig karakter deler vægtningen. AT vægtes som B-niveau. SRP som A.

Oprykning til næste klasse
En elev kan hindres oprykning til næste klasse, hvis gennemsnittet af de afgivne års- og eksamenskarakter ved årets udgang er under 2,0 i rent gennemsnit (altså ikke vægtet). Hvis eleven har under 2,0 kan også andre faktorer spille ind: Forsømmelser, manglende deltagelse i undervisningen m.m.

Standpunktskarakterer gives i efteråret og foråret og kan ledsages af karaktersamtaler, hvor læreren begrunder karaktererne og vejleder eleven i muligheder for forbedring, gode råd, anerkendelse osv.
Der gives en selvstændig karakter for opgaven i DHO og SRO. Opgaverne indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer inden for det enkelte fag. For SRP gives én karakter, der vægtes som et fag på A-niveau. Karakteren skrives på beviset og er medtællende i elevens gennemsnit.

Årskarakterer er standspunktskarakterer, dvs. de gives på grundlag af lærerens vurdering af elevens faglige niveau ved årets slutning. Den er altså ikke et gennemsnit af elevens præstationer gennem skoleåret. Der er mulighed for forbedring, uden at man bliver indhentet af fortiden. Men hvis man har huller i sine faglige kompetencer pga. faglige svigt tidligere i skoleåret, så får det indflydelse på årskarakteren. Det skal understreges, at karakteren er et fagligt skøn. Dette gælder også de skriftlige årskarakterer; også her er karakteren baseret på et fagligt skøn. Hvis opgaver ikke afleveres, indgår de ikke i bedømmelsen. En ikke-afleveret opgave kan ikke udløse en karakter. Ikke-afleverede opgaver er et forsømmelsesproblem og skal behandles som al anden form for forsømmelse. Den skriftlige årskarakter er baseret på lærerens faglige vurdering af elevens standpunkt ved årets slutning, men ikke nødvendigvis på et gennemsnit af de sidst afleverede opgaver. Igen understreges det, at karakteren er et fagligt skøn.

Karakteren for en terminsprøve indgår i fastsættelsen af årskarakteren, men årskarakteren må ikke udelukkende være baseret på terminsprøven. Eftersom elever kan samarbejde med andre elever om hjemmeopgaver, er det naturligt at terminsprøven spiller en væsentlig rolle i lærerens helhedsvurdering, som er grundlaget for årskarakteren. Det skal understreges, at lærerens vurdering altid vil være baseret på en nuanceret og individuel bedømmelse; den gives ikke mekanisk.

Den mundtlige eksamenskarakter gives af eksaminator og censor i fællesskab efter votering. Eleven får sin karakter af eksaminator med kort begrundelse i eksamenslokalet, hvor censor er til stede.

Den skriftlige eksamenskarakter gives i fællesskab af to eksterne censorer, og læreren medvirker ikke ved bedømmelsen.

I bekendtgørelserne er der tilknyttet en serie bilag, som udgør fagenes læreplaner, dvs. de faglige mål og de faglige områder, som undervisningen er baseret på. I hver læreplan er bedømmelseskriterierne stillet op i punkter, så man her kan se, hvad karakteren baseres på. 

Det er meget vigtigt, at grundlaget for karakter er gennemskueligt, så derfor besvarer vi gerne alle spørgsmål om karaktergivning og præmisserne for dem. Det er ikke sikkert, at alle altid er tilfredse med de afgivne karakterer. Men alle har krav på at kende begrundelsen.