You are here

Dansefestival 2018

Kom og se 5 forskellige danse med vidt forskellige temaer ved danseholdets eksamensprojekt 20. marts kl. 17.00-17.30 i Nørres Dramalokale (050).

Program

Stress

Nu til dags foregår alt i samfundet for fuldt drøn, og samtidig bliver forventningerne kun større. I kender måske følelsen af at deadlines presser på, tempoet speedes op og hjertet begynder at slå hurtigere. Man mister kontrollen over sin krop, kommer ud hvor man ikke kan bunde, op hvor man ikke kan holde balancen og man bliver langsomt omklamret af stressen. Uden kontrol over sin egen krop kan det være vanskeligt at vedligeholde det elegante og rolige ydre, som samfundet forventer at se.

Dansere/koregrafer: Rebekka í Holusteini, Sabrina Juhl Vestergaard og Caroline Weile

Musik: Black Swan Remix

Længde: 4.4 min

 

Gymnasietid

Tre individers erfaringer og følelsesmæssige op- og nedture i gymnasiet smeltes sammen til en dans fyldt med, glæde, stress, frustrationer, forelskelse, angst, nysgerrighed og optimisme. Til Trentemøllers “Into Your Skin” afbilledes de tre personers møde med hinanden og med gymnasiets mange krav, muligheder og valg. De tre individers individuelle oplevelser smeltes sammen i både konfliktfyldte og lystelige møder.

Dansen er koreograferet og danset af Louise, 3.x, Emilie  og Nikoline, 3.c.

Længde:3.10 min.

 

Perfektion

To piger stræber efter perfektion, i en verden fyldt med forventninger til kønnets rolle. De står som offer for verden som dukkefører, hvor bruddet med kønsnormerne er en lang og anstrengende vej, der fører til en indre kamp, som er langt fra nem at overvinde.

Dansere og koreografer: Anne-sofie og Xenia 3.U

Musik:”Little Game” – Benny.

Længde: 3.58 min.

 

Børn

Opture og nedture er en normal hverdag i børnehaven. Grænsen mellem venner og fjender skaber konflikter, da alle vil være med til at bestemme. Børn udvikler sig og skifter konstant fra at være en del af en gruppe, til at gå for sig selv. Hurtigt kan det føre til drilleri og gruppepres, hvilket ikke er sjovt. Men hvem er i virkeligheden stærkest?

Dansere og koreografer: Maria, Peter, Ilma & Rosanna

Musik: Cry Baby – Melanie Martinez

Længde: 3:59

 

Mødet med det ukendte

To individer opdager hinanden gennem dansen.

De bliver nysgerrige på det fremmede, og vil gerne udforske hvad de står overfor.

Mødet med hinanden er kompliceret, dog prøver de at finde forsoning,

Mon dét lykkes?

Dansere og koreografer: Isabella Magnussen og Nicole Yebovi

Musik:Oliver Twist – D’banj

Længde:2 min.

Download programmet til højre på denne side

Alle nyheder